NLP uddannelse

Dine tanker skaber dine resultater

Skrevet af Flemming Rubak den 13. maj, 2007 - Fra tanke til handling |

For de fleste forbliver livsønsker drømme. Ikke fordi de ikke ønsker de skal ske, ikke tror på det eller arbejder for det. Men fordi deres tilgang til at ændre deres situation bygger på de forkerte principper.

”Hvis bare jeg (udfyld selv linierne) HAVDE __________ så ville jeg GØRE __________ og så kunne jeg endelig BLIVE __________ ” - Er det også sådan du tænker?

Det er helt naturligt og der er intet galt med elementerne i sætningen - det er rækkefølgen den er gal med.

Se på rækkefølgen: HAVE - GØRE - VÆRE. Det er følelsen i VÆRE (f.eks. engageret, i balance, glad, slank, fuld af overskud) der er målet for alle vores anstrengelser. Men forudsætningen for at VÆRE, er at HAVE, og det er her kæden hopper af. Fordi HAVE er noget du får, det er uden for dig selv, noget du ikke kan kontrollere eller tage ansvar for. Det forhindrer dig i at GØRE og dermed VÆRE. Du starter ikke med at GØRE fordi du ikke HAR og derfor FÅR du ikke. Situationen er låst - en rigtig Catch 22.

Lyder det som volapyk, så prøv denne tilgang: Hvis du starter med at VÆRE, så vil det afspejle sig i dine handlinger og du vil GØRE de ting der skaber det du ønsker, og så vil du FÅ/HAVE. Hvis du vil omsætte dine ønsker til virkelighed skal du bruge rækkefølgen: VÆRE - GØRE - HAVE.

Det er jo meget godt - men hvordan starter jeg så med at VÆRE?

Evnen til at træffe de beslutninger, der kan få det du ønsker til at ske, skabes gennem dine tankeprocesser. Det gælder for alle, uanset om du er leder, mor, studerende, vil starte virksomhed, tabe dig eller skifte arbejde.

Dine tankemønstre (VÆRE) leder til dine handlinger og styrer din adfærd (GØRE). Hvilke tanke- og handlemønstre er det så der gør dig i stand til at skabe resultater? Hvis du kan skabe de rigtige tanker og handlemønstre, vil du kunne lære og opnå meget mere end du forestiller dig.

Sådan kommer du videre
Start i dag med at lave dagbog over dine tanker. Det behøver ikke være ret meget - en kort opsummering hver aften, hvor du forsøger at få overblik over, hvordan de tanker du har tænkt i dag, har styret din adfærd. I løbet af få dage vil du kunne se et mønster i det du tænker og det du gør. Hvis dine tanker er fyldt af overskud, så hjælper du dine venner, inviterer, spreder glæde og opnår det du sætter dig i hovedet med lethed. Hvis dit hoved fyldes af negative tanker, kaster du dig på sofaen, spiser for meget og lader opvasken stå.

Når du opdager mønstre mellem dine tanker og din adfærd, vil du også begynde at blive bevidst om hvad, hvor og hvilke situationer der påvirker dine tanker. Når du ved det, kan du begynde at ændre, hvordan du tankemæssigt reagerer på din omverden og dermed ændre din adfærd, hvis du ikke handler som du ønsker.

Det er selve definitionen på personlig frihed; at kunne vælge sin reaktion på omstændighederne. Og det første nødvendige skridt til at skabe de resultater du ønsker i dit liv.

Det får du effektive teknikker til ved at lære NLP - en af de mest kraftfulde ressourcer for personlig udvikling.

Du kan lære mere om succesfulde tankemønstre, hvordan du skifter perspektiver, ændrer din adfærd og skaber resultater på vores NLP Coaching kursus eller certificerede NLP uddannelse.

Du får ikke kun redskaber til personlig udvikling, men gennemprøvede teknikker der hjælper dig til at udvikle både dine egne og andres færdigheder på alle (fag)områder.

Indlæg som RSS   |  


Kommentér indlægget